- Tid
- 17:00 - 20:30
- Pris
- Billet: 150 DKK
- Sted
- Kosmorama
- I samarbejde med
- Haderslev Lysfest, Haderslev Musikskole, Historie Haderslev, Deutsche Bücherei & Haderslev Soroptimistklub
Forfatter og historiker Pia Fris Laneth fortæller den dramatiske og vedkommende beretning om kvinder, der satte livet ind for Danmarks frihed under Danmarks besættelse fra 1940-1945.
Foredraget bygger på DR’s dokumentariske TV-serie: Danske kvinder i modstandskampen, hvor Pia Fris Laneth interviewede 15 kvinder, der satte livet på spil i frihedskampen.
Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.
Det er fortællinger om personligt mod og etiske dilemmaer, om 700 kvinder, der blev fanget af Gestapo og endte i Frøslevlejren, om kammerater, der blev stukket og henrettet eller døde i tyske koncentrationslejre.
I forbindelse med foredraget er det muligt at se et afsnit eller uddrag af flere afsnit af tv-serien.